Det er almindeligt kendt, at indtil renæssancen gik videnskab hånd i hånd med astrologien. Det var måske naturligt, fordi man var tættere på naturen og nattehimlen, uden byens larm og lys, og følelsen af, at livet på Jorden hang sammen med himmellegeme, virkede ligetil. Man tog for givet, at menneskeadfærd og planetbevægelser var forbundet.
Hvor har tingene forandret sig! Tror man i dag på sammenhængen mellem mennesket og kosmos skal man igennem en spidsrod af skeptikere, som ser det som en livsmission at gennemhulle overtroiske ideer. På Wikipedia er de fleste indslag om astrologi kontrolleret af aktive skeptikere, som forhindrer astrologer i at redigere deres definitioner. Hvis du som astrolog prøver at redigere astrologisk materiel på Wikipedia, vil du være sortlistet, fordi du er en astrolog.
Richard Dawkins
Forleden dag fandt jeg på YouTube et interview mellem en astrolog og Richard Dawkins, som var en professor på Oxford Universitet berømt for en serie bøger som The Blind Watchmaker og The God Delusion. Astrologen var Neil Spencer, som skrev en soltegnsklumme i The Observer – en seriøs søndagsavis. (Note 1) Det var forbløffende at høre de antagelser, som Dawkins havde angående astrologi. Han begynder med et listigt spørgsmål om ”Precession” – hvilket refererer til en 26.000 årig cyklus, hvor Jordens hældning beskriver en langsom vandring gennem konstellationerne. Det er dette fænomen, som afstedkommer misvisende artikler om ”13” stjernetegn, eller at dit stjernetegn ikke længere er der, hvor du troede det var – hvis du tror du er Vædder, så er du faktisk Fisk osv.
Vedisk astrologi tager udgangspunkt i stjernepositionerne og kompenserer for Precession via ayanamsa-korrektionen. Men i tropisk astrologi har det ingen relevans, fordi vestlig astrologi er baseret på de fire kardinale punkter – jævndøgnene (0 Vædder og 0 Vægt) og solhverv (0 Krebs og 0 Stenbuk). De 12 soltegn er ikke påvirket af stjernernes relative bevægelser. Hvis Dawkins ikke vist det, hvordan kunne der overhovedet være en frugtbar diskussion?
Richard Dawkins. 26th March 1941. Nairobi, Kenya. Solar Chart. Time Unknown.
Dawkins forslog en prøve for at dokumentere astrologiens sandhed. Ideen var, at en tilfældig gruppe skulle læse teksterne om de 12 soltegn, som Spencer havde skrevet, og derved identificere hvilken tekst svarede til deres eget tegn. Spencer havde ingen interesse i at deltage – og med god grund. Denne ide var virkelig uvidenskabelig. Der er adskillige grunde til at det ikke vil fungere, ikke mindst det faktum at man er utrolig subjektiv, at der er kun subtile variationer mellem tegnene, at planetbevægelser har kun små variationer gennem hvert tegn osv. Spencer sagde, at Dawkins kun var ud på at skabe ballade (mischief) og at denne indstilling også vil påvirke ethvert resultat. Dawkins så forbløffet ud – vil Spencer nu ikke være glad for at kunne bevise astrologi? – men der er en god videnskabelig grund til at antage at skeptiske forskere helt klart vil påvirke konklusionerne. Mere om det senere.
Dawkins havde en dagsorden, og det var at få fjernet astrologi fra The Observer, og i sidste end lykkedes det os for ham og hans skeptikerkollegaer. Dawkins har en Jupiter-Saturn konjunktion i Tyr, og det disponerer ham til at have faste synspunkter. Jupiter viser det sæt overbevisninger, som man absorberer via kultur og personlig inklination, og som man knytter identitet til. At udskifte hvad man tror på er at skifte identitet, and som regel sker det ikke uden en livskrise. Det er usandsynligt, at Jupiter i Tyr vil flytte sig fra en forskanset position – især når den er i konjunktion med Saturn.
Dawkins har også Månen og Venus i Fisk i opposition til Neptun, og nogen vil sige at det fører til spirituelle interesser. Dawkins er berømt for sin aggressive ateisme og han brugt sine senere år i på interviewe spirituelle folk for at bringe dem i miskredit. Meget mærkeligt.
David Bohm
En videnskabsmand af helt anden kaliber var David Bohm, som Einstein betragtede som sin spirituelle søn. Bohm arbejdede med atomfysikeren Oppenheimer, og Bohms beregninger var en nøglefaktor i udviklingen af atombomben i løbet af Anden verdenskrigen. Bohm var ikke selv inviterer ind i selskabet, fordi han havde meldt sig ind i Kommunistpartiet forinden med det formål – ifølge Bohm selv – at diskutere Hegel. Men ingen i partiet havde særlig meget kendskab til Hegel, så var det ikke længere. Men i USA var det ikke glemt, og i McCarthy-æraen måtte han forhøres. Han nægtede at angive nogen og i 1951 flyttede han til Brasilien, og derfra til Israel, hvor han mødt sin kone, og i sidste ende til Bristol, England.
David Bohm. 20th December 1917. Wilkes Barre, PA. Solar Chart. Time unknown. With harmonic aspects.
Bohms udvikling var præget først af Einstein og Relativitetsteorien og derefter af Schrödinger, Heisenberg og Niels Bohr blandt andre i forbindelse med Kvanteteorien. Bohm var meget respekteret, men det videnskabelige ortodoksi vendt ham ryggen, da han begyndte at sætte spørgsmålstegn med grundlæggende kvanteteorier, specielt i sit værk Hidden Variables. Man kunne ikke sætte finger på Bohms teorier, men de skabt for meget ballade, og man valgt at ignorere dem. Denne indstilling påvirkede Bohm dybt, hvorefter han interesserede sig i den fragmentering, som opstod i videnskab på grund af unødvendig specialisering – en proces, som hæmmede kreativitet og konstruktiv diskussion.
Bohm er Skytte, og som mange genier findes hemmeligheden bag hans evne til at tænke udenfor eksisterende paradigmer i det 7. harmoni horoskop, som ofte er forbundet med en følsomhed overfor magiske kræfter i universet. Hans Skytte-sol danner altså septil-aspekter til opfindsomhedens store makkerpar – Jupiter og Uranus. Endvidere er Merkur og Saturn i et præcist septil-aspekt, hvilket sandsynligvis afspejler hans fascination med matematisk symmetri og forbindelse mellem abstrakte ligninger og den materielle verden.
Set mere traditionelt er hans Venus i Vandbæreren (sammen med Uranus) i eksakt opposition til Saturn, og begge er forbundet til hans Sol via halv- og seskvikvadrater. Man kan forestille sig, at det afspejler hans smertelige separation fra det gode videnskabelige selskab, såvel som hans ophold i andre lande samt det at finde sin partner i Israel.
Bohm kunne ikke forlige sig med noget usammenhængende mellem Relativitetsteorien og Kvanteteori. Beregninger baserer på Relativitet virkede i et tid-rum makrokosmos, men de fungerede ikke i det mikrokosmiske verden af subatomære partikler. Hovedproblemet opstod i det berømte ”double-slit” eksperiment. Når fotoner sendes gennem to åbninger opfører de sig både som partikler (materien) og bølger (energi) afhængig af, om man observerer processen eller ej. (Hvilket minder om astrolog Neil Spencers kommentar at skeptikere sagtens kan påvirke en astrologitest). Der er andre meget mærkværdige effekter i kvanteverden, som underminerer ideen om lineær tid og påviser, at partikler kan influere hinanden fra en afstand på samme øjeblik… hinsides lysets hastighed. (Hvilket har relevans i forhold til hvordan mennesket og kosmos er indbyrdes forbundet.)
Bohm og Krishnamurti
Disse resultater, som viser intersubjektiviteten i videnskabelige eksperimenter og en forbindelse mellem objekter ikke begrænset af tid eller rum, danner et grundlag for en anden virkelighedsmodel. Den grundlæggende teori er, at kraften som ligger bag de største objekter i universet er den samme kraft, som ligger bag de mindste objekter, og at de er indbyrdes forbundet. Det er astrologiens grundlæggende hypotese. Som konsekvens udviklede Bohm sine ideer om ”Implicate” og ”Explicate” virkelighed. Da Bohm flyttede til Bristol med sin kone, viste hun ham en bog af Krishnamurti, som også fortalte om den indbyrdes forbindelse mellem observatøren og den observerede. Det stimulerede Bohms nysgerrighed, og han blev venner med Krishnamurti og havde lange diskussioner med ham om virkelighedens natur.
Ideen of Implicate og Explicate orden er teorien, som forener Relativitet og Kvanteteori. Det er meget lige Buddhismens Absolute og Relative virkelighed. For at kende absolut virkelighed skal al verdens fænomener betragtes som drømme skabt af den individuelle bevidsthed. Det er en tilstand hvor sindet er i hvile mens verden danser. Relativ virkelighed er den normale bevidstheds tilstand, hvor man identificerer med ”jeg og mig selv”.
Målet med Buddhistisk praksis er ikke-identificering med et selv, som er illusorisk tryllet frem at den individuelle bevidsthed, og denne binding til selvet ses som kilden til al lidelse. Den Implicate orden, som Bohm forestiller, er et væren hvorfra alle fænomener foldes ud både på et makrokosmisk og mikrokosmisk niveau og således omfavner både Relativitets- og Kvanteteorier. Den er i sin essens umulig at kende, fordi det vil kræve et separat selv for at kende til det, og så vil en dualitet opstå, så er man tilbage i den relative verden eller Explicate orden, hvor der er et subjekt og et objekt, et selv og alt andet.
Da Bohm var matematiker og fysiker, fandt han på at repræsentere Implicate og Explicate orden matematisk,
Pribram-Bohm bevidsthedsteorien
I 1978 arbejdede neurovidenskabsmand Karl Pribram på en teori (The Holonomic Brain Theory) som påstår, at bevidsthed er et kvantefænomen skabt af hjerneceller, og som sådan er bevidstheden og den Implicate orden et og det samme, hvorfra det individuelle selv opstår. Det er en kompliceret måde at bekrive Absolut og Relativ virkelighed, men den beror på god videnskab. Det er langt fra de amatørmetoder, som Dawkins og nutidens skeptikere bruger for at bringe astrologi i miskredit, og Bohms tankegang er meget tættere på en forklaringsmodel for astrologien, som er en afprøvet metode for at forstå tid, adfærd og bevidsthed. (Note 2)
Dalai Lamaen, som deltog i flere videnskabelige konferencer sammen med Bohm, sagde om ham: ”David Bohm somehow opened our minds. I’m so grateful”. Bohm byggede en bro mellem det videnskabelige og det spirituelle, og lod sig ikke påvirke af det etablerede videnskabs censur. Han reflekterede grundigt på historiske trends i videnskab, og i hans sidste år, mens den kolde krig toppede, var han meget bekymret for verdens fremtid. Han noterede midlertidige fremskridt i våbenkontrol, men spekulerende om det kunne holde i længere perioder som 1000 år. Han mente, at fordi videnskaben var blevet fragmenteret og specialiseret, mistede man overblikket, og afgrunden mellem Mennesket og Naturen blev dybere og konsekvensen for Jorden desto mere alvorlig.
Bohms teorier viste hvordan vi allesammen er forbundet. Måske var det hans Jupiter i Tvilling, som gjorde det muligt for ham at lege med to vidt forskellige synspunkter og finde teorien, som forenede dem. Han ønskede inderligt, at der kunne være en anden tone i videnskabens verden, hvor folk kunne have meninger uden blindt at forsvare dem, fordi de var en del af deres identitet. Det er selvfølgelig ikke meget anderledes i astrologiens verden, hvor der findes mange divergerende metoder, hvor horar astrologer ikke kan relatere til psykologiske astrologer og omvendt, hvor nogen bruge vestlig og andre vedisk astrologi, og hvor nogle arbejder med hypotetiske planeter og andre med stjerner og sort huller. Mennesker er det samme – de identificerer med deres overbevisninger og indskrænker derved deres oplevelser.
Dawkins og andre skeptikere kan sammenlignes med urmagere, som undersøger et digitalt ur og – når de ikke finder tandhjul og fjeder – konstaterer, at uret umuligt kan fungere. Deres statistiske ideer minder om et forsøg på at fange plankton med et fiskenet til hajer. Deres verden er præget af sikre matematiske beviser, men i kvanteteorien er usikkerhedsprincippet centralt, ligesom det også er i astrologien. Hvem kan vide hvilke krumninger og uvejr opstår, når sommerfuglen basker med sine vinger? Men – fordi astrologien forbinder den implicate og explicate verden – kommer den tæt på den evige sandhed.
Adrian Ross Duncan
18th August 2020
1. Richard Dawkins and Neil Spencer on YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=j9xm8VKnXnk
2. See this beautiful video describing the Implicate and Explicate order here:
https://www.youtube.com/watch?v=d6DN0UkfCvE&t=120s