Astro Blog

Rusland og dets krige

Generelt taber Rusland sine kampe. Når landet vinder sine krige, er der kun ruiner tilbage, og mange mænd går billigt til spilde. Hvis vi går tilbage til Anden Verdenskrig, mindes vi den strålende fremrykning af den sovjetiske hær, som drev Hitler tilbage fra Moskva og Stalingrad til Berlins porte. Napoleon nåede også selv Moskva den 14. september 1812. Men Moder Rusland er enorm, villig til at miste territorium og mænd, og giver ikke gerne op. Rusland satte ild til Moskva for at drive Napoleon ud. I Berlin blev der kun ruiner tilbage. Efter den krig opstod der en hel industri i Tyskland baseret på at rense og stable træ og mursten og sende støvet til fabrikker, hvor det blev til fremragende cement.

Læs Mere

Vandbærerens tidsalder

FORUDSIGELSER FOR EN NY TIDSALDER

Den eneste måde, man kunne rejse gennem luften på for et par århundrede siden, var hvis man var uheldig nok til at falde fra en klippe eller en høj bygning. Derfor kan man forestille sig forundringen, da Montgolfier brødrene iscenesat den første ballon-flyvning med en besætning foran en stor menneskemængde og Frankrigs kong, Ludvig den 14. i Versailles den 19. september 1783. ”Besætning” er måske for meget sagt; der var en and med (fordi den kunne flyve og ikke vil tage skade i de store højder), en hane (som måske vil dø) og en får (som helt sikkert vil dø). De kom alle sammen trygt ned på jorden efter otte minutters flyvning på 500 meter.

Læs Mere

NATO og FN – kan de redde verden?

Europa lå i ruiner. Flygtninge var spredt overalt. Tyske byer blev reduceret til murbrokker og støv, og Tyskland selv blev opdelt i zoner kontrolleret af England, USA, Frankrig, og Sovjetunionen. I kølvandet på 2. Verdenskrig havde Sovjetunionen overtaget hele Østeuropa. Som Winston Churchill kommenterede:

“Fra Stettin i Østersøen til Trieste i Adriaterhavet har et jerntæppe sænket sig over kontinentet.” Dette repræsenterede en stor succes for Sovjetunionen, til stor foruroligelse for de vestlige magter. Læs Mere

Musk: Manden der faldt til Jorden

Elon Musk har en masse mål i livet og opnår dem i et hurtigt tempo. Han har elektrificeret bilindustrien. Han automatiserer endda kørslen og laver Tesla-biler uden rat eller pedaler. (Note 1) Han har udviklet den eneste menneskelignende robot, der lærer, mens den observerer ved hjælp af AI – Optimus. (Note 2) Han har med succes udviklet en hjerne-computer interface – Neuralink – som i sidste ende kan genoprette tabt funktionalitet som syn og hørelse. (Note 3) Han har udviklet og distribueret Starlink-satellitsystemet i rummet, hvilket gør internettet tilgængeligt over hele verden (hvilket Ukraine er evigt taknemmelig for).

Men hans baby er SpaceX.

Læs Mere

Det Forjættede Land – Israels genopståen

Det er en skelnesættende periode for Israel, og selvom forhenværende statsminister Benjamin Netanyahu tror måske at han kan gøre comeback, får han aldrig jobbet tilbage. Når man kigger på konflikten mellem Palæstina og Israel er det ikke svært at få øje på ironien. Jødernes historie fortæller om, hvordan de gentagende gang mistede deres land, og nu er den samme skæbne overgået palæstinenserne – ikke mindst dem i Gaza. Et tilbageblik på jødernes historie leverer svaret på Israels motivation og deres skæbne i det 21. århundrede

Læs Mere

Pandemonium & pandemier

Alle i den astrologiske verden har vidst, at 2020 ville være et specielt år, selvom man ikke kunne vide præcist hvorfor. Det skyldes den sjældne konjunktion mellem Saturn og Pluto (som sker hver 36-40 år) som får ekstra skub fra Jupiter, og i skrivende stund Mars. (Note 1) Man skal helt tilbage til 1500-tallet for at se denne tredobbelt konjunktion. Med corona-virussen ankomst ved vi nu hvorfor.

Skoler, børnehaver, restauranter, cafeer, og alle større arrangementer er aflyst. Flytrafikken er næsten standset. Ansatte sendes hjem. Gaderne er tomme. Der er en verdensomspændende forsøg på at forsinke spredningen af corona-virussen – den er for omfattende at standse, men kan den bremses en smule, så undgår man topbelastningen af akutte indlæggelser og mareridt scenarier, hvor folk ikke kan behandles. Læs Mere

Zuckerberg og Facebook

I 1948 skrev George Orwell romanen Nineteen Eighty Four. Det siges at han vendte de sidste to chifre af lancerings-året om for at komme til tallet 1984 – en epoke hvor Big Brother var allestedsnærværende på utallige skjulte og synlige skærme. Den 4. maj 1984 blev Mark Zuckerberg født. I vores nye digitale tidsalder, hvor vi alle sammen bærer rundt på vores personlige skærm, eksisterer vi online i en verden, Zuckerberg har skabt: Facebook. Langt over en milliard mennesker bruger Facebook her i 2020. Og via hans filantropiske initiativ Internet.org har han planer om, at internettet blive tilgængeligt for alle. Så vil alle være på Facebook, og det er derfor ikke nogen dårlig ide at lære manden at kende samt at forstå hvad Facebook er i stand til. Læs Mere

Jordskred på det politiske scene i USA

Har fremtiden nogensinde været så usikker? Hele verden skal forholde sig til en pandemi og en nedlukning, som påvirker næsten alle mennesker på planeten. Regeringer skal forholde sig til et umuligt valg mellem at lukke ned for den vækstmotor, som de er så afhængige af og at varetage befolkningens sundhed. Statsledere har valgt at prioritere sundhed fremfor profit, selvom corona virusset ikke er særlig dødbringende i forhold til andre alvorlige sygdomme, dog alvorlig nok til at overbelaste hospitaler og sundhedspersonale.  De ledere, som har tøvet – Boris Johnson, Trump, Bolsonaro – måtte se på store dødsofre i deres befolkning (og de fik selv Covid 19). Læs Mere

Storbritannien – den ensomme ø

Lytter man til nyhederne på en hvilken som helst dag i Storbritannien, er der kun et emne, der dominerer alle andre. Selv nyhedsoplæserne virker trætte, og mens den skæbnesvangre dag – den 29. marts 2019 – nærmere sig, er stemningen mere og mere desperat. Uden en aftale med EU fremkalder truslen om et hårdt brud med Europe frygt for enorme køer af lastvogne ved Dover, fordærvede madvarer, mangel på medicin, kaos i flytrafik, en genopblussen af problemer mellem Nord- og Sydirland samt en masse andre mulige katastrofer. Læs Mere

Økonomiske nedture og deres konsekvenser

Når man kigger tilbage på 1930’erne, kan man godt undre sig over, at de demokratiske lande ikke kunne læse skriften på væggen. Men, når man lever i sin hverdag, kan man ikke overskue fremtidsperspektiver. Mange eksperter denne gang var overbeviste om, at man kunne undgå krig. De engelske og franske regeringer under Chamberlain og Daladier regnede med, at appeasement i relation til Franco, Mussolini og Hitler var den kloge politik, og der var kun få – Winston Churchill iblandt – som talte for et mere muskuløst modspil. Hitler og Mussolini foragtede deres svaghed. Astrologi organisationer i England forudsagde, at der ikke vil være krig, mens der var en enkelt astronom, som kiggede på de usædvanlige planetkonstellationer i 1939 og sagde, at hvis der var noget om astrologi, så var en krig på horisonten. Læs Mere