Stjernerne

Stjernebladet

”Horoskopbladet  Stjernerne”, er nordens ældste astrologi blad, udkommet  hver måned siden 1956 og startet af Astrologen Irene Christensen, datidens pioner indenfor astrologi i Danmark. I bladet kan du bl.a. læse artikler af forskellige sværhedsgrader, omhandlende klassisk astrologi samt astrologiartikler ud fra en psykologisk vinkel. Alle skrevet af erfarne astrologer.

Adrian Duncan har sit eget ”Verdenshjørne”, hvor han hver måned tager udgangspunkt i aktuelle politiske personer - eller situationer, rundt om i verden.

Der er personanalyser af danske eller udenlandske folk kendt i offentligheden, samt analyser af aktuelle og politiske begivenheder ud fra en historisk vinkel. Astrologerne Lars Steen Larsen og Ove von Spaeth skriver fra tid til anden om astrologiens historie og oprindelse.

Du kan læse om øjeblikshoroskoper og i ”Horoskoper Globalt” får du altid en kort aktuel opdatering samt hvert kvartal, læse om Danmarkshoroskopet. Desuden kan du læse boganmeldelser af astrologibøger og andre beslægtede emner.

Hver måned:

Lillian B. Jensen tyder de aktuelle planetstillinger, så du får en fornemmelse for tidens tendenser; du kan finde en planettabel (efemeride) for den pågældende måneds planetpositioner, retrograde planeter og måneknudernes position. Ønsker du et månedligt grafisk planetoverblik, findes det i bladets aspektgraf.

Populærastrologi:

Års- og månedshoroskoper for de aktuelle stjernetegn, daghoroskoper for hver dag i måneden, så du kan følge dagens aspekter og hvad de betyder. Kærligheden er vigtig og dens vilkår tydes for alle tegn. Alt skrevet af kendte og dygtige astrologer. Har du interesse for investering, kan du følge en unik handelskalender og en investeringsgraf. Bladet har tillige en populær astrologisk Suduko, som giver astrologisk hjernestimulation.

Køb dit astrologiblad i dag