Venlige Alliancer

Nu hvor USA i Trumpismens navn synes at leve på en anden planet og er i færd med at fortrænge den globale opvarmning og miljøets behov for bæredygtig ansvarlighed, så dannes der heldigvis andre alliancer ude omkring i verden, der kan få indflydelse på miljøet.

Justin Trudeau øver sig inden G-20 mødet i Tyskland her i juli, og starter med at charmere den engelske dronning, og pleje sin relation til UK.

Astrologisk afspejles mødet mellem den smukke og charmerende Trudeau (Venus) og dronning Elisabeth (Merkur i Løven), af den aktuelle sekstil mellem Venus og Merkur. Det er simpelthen tid til at charmere kvinderne for at få indflydelse i verden, hvilket det også ser ud til, at Trudeau også har styr på, når det gælder opbygningen af Canadas relation til Tyskland og Angela Merkel.

Lad os håbe at de venlige og charmerende alliancer kan komme planeten til gavn og kan gøre en forskel, når G20 mødet løber af stablen de7.-8. juli i Hamborg, hvor Merkur/Venus sekstilen heldigvis er eksakt og derfor spiller en stor rolle.

Venlige Alliancer