Dine Tarme Er Din Anden Hjerne

Nu hvor Merkur træder ind i Jomfruens tegn, læste jeg for nyligt en artikel om et nyt gennembrud i forskningen af tarmbakteriernes betydning for ikke kun fysisk, men også psykisk sundhed. Det er klart at nu hvor Merkur er i Jomfruens domæne og er stærk og forhøjet i sit eget tegn, så er tiden inde til at vores viden om tarmfloraen udvides. Merkur i Jomfruens univers stiller skarpt på de små organismer i vores tarmsystem, som den grundigt kortlægger.

Kommunikationen mellem hjernen, vagus-nerven og mavetarmsystemet lader til at være langt mere omfattende og kompleks på et mikrobiologisk plan end tidligere antaget. De molekyler som vagusnerven (der går gennem tarmsystemet), bruger til at sende signaler til hjernen med reguleres i stor stil af tarmbakterier.  F. eks produceres neurotransmitteren serotonin, der påvirker humøret i positiv retning, af tarmbakterier. Omvendt kan hjernen sende signaler via hormoner til mavetarmsystemet, ligesom det sker i forbindelse med stresshormoner. Fra forsøg med mus har man taget tarmbakterier fra mennesker med tarmsygdomme, angst og depression og overført dem til mus, som medførte at musene gik fra at være glade og trygge, til at være angste, tilbageholdende og med en helt ændret adfærd.

Konklusionen på forskningen bliver at tarmbakterierne (Merkur i Jomfruens domæne), bidrager aktivt til udvikling af fysiske, såvel som psykiske sygdomme, og at en sund og afbalanceret kost rent faktisk kan afhjælpe angst og depressive tilstande.

Den forhøjede Merkur i Jomfruen maner os til omhu med vores kost, tarme, psyke og hjerne, pas på dig selv derude du bliver hvad du spiser! Måske vil lægerne i fremtiden udskrive tarmbakterier i stedet for medicin, når det gælder helbredelse og indre balance. 

Kilde: Professor Oluf Borbye Pedersen: Politikken 25. juli 2017

Dine Tarme Er Din Anden Hjerne