Da Jupiter trådte ind i Skytten den 24 november 2006, tænkte jeg at det ville være en god ide at holde øjne og ører åbne. Måske ville der være et tegn fra himlen. Da jeg mødte på togstationen på en rejse til København, kæmpede jeg med at få klippekort-maskinen til at fungere, og en anden mand stod ved siden af mig og vi endte med at kæmpe med maskinen samtidig. Denne person var Kim Larsen! Så der var det; jeg mødte en stor kulturpersonlighed, som passede godt til den astrologiske situation. Der er en ung amerikaner, som jeg underviser i astrologi (Note 1), der var nødt til at aflyse denne selvsamme dag, fordi han skulle tage tilbage til USA for at overraske sin mor på hendes fødselsdag. Her var et eksempel af en person, der tog den lange rejse til hjemlandet, lige da Jupiter vender tilbage til sit eget tegn Skytten. Så i begge tilfælde var det bevis på at astrologien er i live og har det godt.

For mig i hvert fald. Fordi disse ting sker ikke for hvem som helst, men på den anden side så er det ikke alle, der er interesserede i astrologi. Hvad ville være pointen i, at sådanne begivenheder fandt sted for en person, for hvem det var uden betydning? For en astrolog sker disse ting hele tiden og de er personlige. For den praktiserende astrolog er hvert eneste øjeblik fyldt med mening og afspejles ganske stærkt i fx. konsultations horoskopet… øjeblikket hvor klienten dukker op. En klient med Månen i Skorpionen i tredje hus (hullet) kom for sent, fordi hun havde kørt sin bil i en grøft lidt længere nede af vejen. En anden ankom på samme tid som postmanden med en smuk kage – det var et dejligt varsel – som kun var fair, fordi netop denne dag var Venus i Tyren sekstil Månen i Krebs.

Jeg har ofte tænkt, at atomer blot var opfundet af videnskabsmænd. Der er ingen måde de kan bevise eksistensen af atomer for mig. De kunne måske sende mig en atombombe. Jeg ville være nødt til at studere matematik og fysik i årevis, før jeg kunne få mig selv til at blive enige med dem. På samme måde kan jeg ikke bevise, at astrologi virker for videnskabsfolk, medmindre at de fandt sig i at dykke ned i en verden af symboler og aspekter for et års tid eller fire. Pointen er, at tro kommer enten fra meget magtfulde oplevelser, eller lange studier der foregår ofte i forbindelse med en mentor. I første omgang – medmindre der har været en åbenbaring – så ved vi ikke hvad er sandt eller ej. Som tiden skrider frem, så bygger vi på et sæt af principper og lærer, hvordan vi anvender dem. Vi kan kun se efterhånden, at vore sæt af erfaringer er effektive indenfor deres specielle felt.

Problemet er, at vi anser det for at være sandheden. Det, der sker, er at vi har identificeret os med et system og er blevet en del af en gruppe, som har fælles overbevisninger og et system til at bevise dem. Hvis der kun er ét medlem af denne gruppe, så er han eller hun forstyrret eller småskør. Hvis der er 100 millioner i den gruppe, ligesom kristne, så repræsenterer de et magtsystem. Der er også mellemstore grupper, ligesom dem der følger David Icke, som tror på, at det er krybdyrene, der styrer jorden… firben som har taget kontrollen over mennesket. Faktisk skulle prins Phillip og George Bush være sådanne væsener. Der er 1,300,000 søgninger for George Icke i Google så det er en ganske stor gruppe, der er forenet i deres tro på Icke.

Hvad vi tror på siger en masse om hvem vi er, men kun ganske lidt om hvad sandheden er. Inden for psykologien er der mange forskellige retninger og metoder, som stammer fra forskellige personer, der grundlagde dem. Freud, der havde Månen i Tvillingerne i 8. hus, troede på drømmenes betydning, og han første resultater var med hysteriske kvinder. Jung med Måne/Neptun/Pluto konjunktionen i 3. hus skrev om det kollektive ubevidste. R. Laing med Uranus på Fiske-ascendanten troede på, at psykoser kunne være en befriende oplevelse og skabte institutioner, hvor psykologer og patienter levede sammen på lige vilkår.

Det er elefanten i mørket. Vi støder alle ind i den og siger, hvad vi tænker, når vi udforsker den med vores hænder, men det vi beskriver er kun en lille del af det hele billede. Og det er vores horoskop der dikterer, hvilken del af billedet vi ser. Det ville være optimalt, hvis vi kunne komme ud over horoskopet og opleve tingene uden for de indbyggede filtre i vores bevidsthed. Meditations praksis prøver at gøre dette ved at stilne sindet og tillade sanserne at hvile på bevidsthedens fokus, og hvis dette kan lade sig gøre, kan en rigtig oplevelse af den ydre verden finde sted, hvis der altså eksisterer sådan et begreb som indre og ydre på det tidspunkt.

Men når bevidstheden forener sig med det objekt, som den iagttager, ophører dualitet med at eksistere. Paradokset er, at jo tættere individet kommer til realitetens natur, jo længere væk kommer han eller hun fra at forklare det rationelt. Det rationelle sind skaber objektiv adskillelse; det er kun den subjektive sammensmeltning af subjekt og objekt, materie og energi, sind og krop, som giver den oplyste forståelse.

Denne proces kan anvendes med succes i arbejdet med klienter. Jo mere astrologen rationelt forklarer tingene, og engagerer klienten i et lærer/klient forhold, jo mindre vil der ske. Klienten vil lære en masse, men ingen vigtig katarsis vil finde sted. Men jo mere astrologen er i stand til at sætte betoningen fra hans egen psyke til side og indstille sig på, hvordan klienten oplever verden, jo mindre modstand vil astrologen støde på. Katarsis og forandring vil finde sted, fordi klienten føler sig mødt og forstået.

Der er metoder for at gøre dette. For det første er det vigtigt at sætte sig selv i klientens position, både fysisk og metaforisk. For det andet hjælper det at spejle klientens handlinger, sprog og forestillinger, fordi det giver en klar refleksion af deres synspunkter. Som astrolog er det nemt at genkende sådanne ting. En klient jeg havde for nylig kom ind i mit konsultationsrum, satte sig på min stol og tog med det samme kontrol over det rum, han var i. Men han havde en Sol/Uranus/Pluto konjunktion i 4. hus og han flygtede fra et Østeuropæisk land, som havde være besat, og mistede derved kontakten med sin familie. Det var en klart, at han søgte at forebygge en dybt forankret angst ved selv at erobre pladsen. Han var fascineret af David Icke. Firben og mennesker. Med horoskopet som vejen til klientens psyke, så er hele processen af forståelse og forening meget nemmere.

Mødet mellem astrolog og klient på et grundlæggende sansemæssigt niveau uden mentale rationaliseringer og forsvarsmekanismer er en magtfuld, intim og ganske foruroligende oplevelse. Astrologen selv må føle sig godt tilpas og have en indre tillid. Samtidig er det ved dette – bevidsthedens – berøringspunkt, at kreative forandringer finder sted. Klienten må føle sig forstået for at dette kan finde sted. Og det er ingen smal sag, fordi vanskelige aspekter i horoskopet reflekterer en adfærd, som ofte er hemmelig og pinlig. En klient jeg havde for nylig med Solen i Skorpionen i 12. hus kvadrat Uranus klagede over den kendsgerning, at mænd havde en tendens til at forlade hende pludseligt og efterlade hende alene. Men hun opdagede, at hun skabt situationen selv ved at være umulig. Så kunne hun se, om de bestod den prøve, som hendes far ikke gjorde. Mænd bestod ikke denne prøve, og det var hårdt for hende at opdage, at ansvaret lå indeni sig selv. Det er ikke forklaringen, der tæller, når man skaber forvandling – det er oplevelsen. I dette tilfælde var det et pludseligt glimt eller realisering af en problematisk opførsel, der var åbningen til en healende oplevelse.

Det er unødvendigt at sige at denne form for astrologi ikke kan bevises videnskabeligt. Den form for bevisførelse fungerer ikke og kan ikke fungere, når det som undersøges er bevidsthed og adfærd. Måling virker kun med materielle objekter, som har en vis grovhed. Så snart objekter har en grad af forfinelse som afspejler bevidsthed, så er de umuligt at måle. Der er dette dilemma man har inden for kvantefysik i dag, hvor det er umuligt at sige, om det man studerer er en partikel eller en bølge, men det er muligt at vise at den faktiske måleproces afspejler resultatet. Med andre ord så er bevidsthed i sig selv en kraft eller faktor. (Note 2.)

Der er derfor ingen videnskabsmænd eller skeptikere, som vil ændre deres synspunkter, fordi jeg mødte Kim Larsen, da Jupiter trådte ind i Skytten. Troens natur er, at hvis en person gør brug af et sæt overbevisninger i længere tid, så vil denne tro blive det foretrukne system for en tolkning af verden. Sådan er det også med astrologi. I astrologiens verden – som ikke er så lille med 40 millioner resultater på en Google søgning – er der mange forskellige forgreninger. Og med det utal af mini-eksperter, som boltrer sig på nettet, kommer der nye forgreninger hele tiden. Men hvis astrologien skal have indflydelse, skal der være en ortodoksi. Det er derfor, at den Katolske kirke (84 millioner resultater på Google) bruger så megen tid og energi på at forsvare sine dogmer. Når mennesker er forenet bag en tro, så er der magt og indflydelse.

I astrologien i dag, fungerer alle metoder. Hamburger-skolen (som skab en ortodoksi) opfandt ikke-eksisterende hypotetiske planeter i en midtpunkts system som siges at være meget præcist. Huber-skolen (endnu en ortodoksi) sætter eftertrykket på et specifikt hussystem og ”alderspunktet”. Nogle retninger bruger stjerner og sorte huller. Andre opfatter asteroiderne som ambassadører for det feminine. I bund og grund er det muligt at fokusere på hvad som helst og få det til at fungere. Fidusen er at få andre til at bruge systemet – så har man en bevægelse. For at astrologien skal have mere accept i verden er solidaritet vigtigt – i særdeleshed solidaritet med universelt accepterede astrologiske principper. Med solen, månen og de otte planeter, tolv tegn, tolv huse of fem store aspekter er der allerede titusindvis af kombinationer at håndtere. Solidaritet og gensidig respekt i det astrologiske fællesskab vil give astrologien den fremdrift, som den trænger til.

For at opsummere er astrologien som ethvert andet trossystem et system, som hjælper med at forklare virkelighed. Det er et sundere system end David Ickes. Det er måske også sundere end naturvidenskab, som er blevet misbrugt til at forpine økosystemet. Astrologien har fordel af mange tusind års tradition, og den er baseret på det univers, vi ser. Men den vil altid være kun et personligt trossystem.

Eller vil det? Der er en svaghed i den argumentation som jeg ikke kan løse. Hvad med de kollektive begivenheder som udspiller sig for så mange mennesker ganske uafhængigt af, om de tror på astrologien eller ej? I foråret 1988, da Jupiter var i kvadrat til Pluto, lukkede den sidst tin mine i Cornwall, England. Nu hvor Jupiter er forbundet traditionelt med tin, og Pluto med død, så er det ganske pudsigt. Det er det, der er fascinerende ved forudsigelser, fordi en kollektiv forudsigelse er forbundet med begivenheder, som er uden for astrologens snævre sfære. Korrekte forudsigelse viser en astrologi, der virker objektivt, ikke kun subjektivt. En person, som regelmæssigt kun forudsige kollektive begivenheder vil virkelig gøre en forskel på astrologiens status. Men hvem kan gøre det? Michael Baigent, som utvetydigt forudså opløsningen af Sovjetunionen fra 1989-91 (Note 3) var åbenbart ikke i stand til at forudsige, at han vil tabe sin sag mod Dan Brown (The Da Vinci Code) for den påståede tyveri af hans ide fra bogen: Holy Blood, Holy Grail. Vi mennesker er så fejlbarlige.

1. Du kan lytte til denne undervisning
2. Mundane Astrology – Baigent, Campion and Harvey. (Page 444)