Der er ingen planet som Saturn, der tager sig god tid. Den skynder sig aldrig, den opnår aldrig noget hurtigt; det føles som om, den bevæger sig alt for langsomt. Den lærer os tålmodighed, udholdenhed og ophøjet ro. Tiden går lige akkurat langsomt nok til, at vi kan bygge noget vedvarende. Hvis den bevægede sig hurtigere, ville fundamentet ikke være solidt nok. Lidt langsommere og vi ville opgive kampen. Men når Saturn træder ind i Krebsen på dens 29½-årige rejse rundt om Solen, ser det en lille smule unfair ud for dem, som er ekstra sensitive til denne planets strabadser… specielt Stenbukke og Vandbærere eller dem med eftertryk på disse to tegn i deres horoskoper. Det tager 5 år for Saturn at gå igennem Krebsen og Løven – det modsatte tegn af Stenbukken og Vandbæreren – og i denne lange periode er Saturn i eksil og svækket.

Det er ikke særlig sjovt for nogen. Saturn i Krebsen har fremkaldt de værste aspekter af nationalisme eller ”patriotisme” – den var været helt opsat på at bygge en muren mod fremmede indtrængen. Israel holder palæstinenserne ude, Bush holder mexicanerne ude, og Europa holder de flygtninge ude, som desperat ønsker at flygte fra kaos i resten af verden. På den mere personlige plan så satte transit Saturn sin tunge finger på følelsesmæssige svagheder, hvad angår familie forpligtelser, eller bragte en kamp med sig for dem, som ikke havde deres boligsituation i orden. For Stenbukke satte det fokus på svagheder i parforhold, og krævede et personligt offer i nære relationer. For Vandbærere satte det fokus på arbejde, helbred og ansættelse, hvilket tvang dem til at forbedre sig selv på dette område.

Saturn i Løven har været særlig vanskelig for politiske ledere i perioden 2005-2007. Bush har mistet al sin troværdighed i USA – selv blandt republikanere. Denne mands optræden ser altid ud som om, at han ikke helt er i stand til at udfylde sin habit, lidt ligesom en lille dreng, og det er meget karakteristisk for Saturn i Løven. (Selvom han har Ascendanten i Løven og Saturn i Krebsen). Tony Blair har mistet massiv popularitet på at lyve for sig selv og sit folk. Jacques Chirac i Frankrig har fumlet sig igennem de sidste år af hans præsidentembede.

Da det nye millennium begyndte, var Saturn i konjunktion med Jupiter i Tyren i sin 20-årige cyklus med denne planet. Med et stellium på syv planeter i Tyren i maj 2000, startede en helt ny økonomisk cyklus med dotcom-crashet. Det varslede en ny periode af investeringer i solide værdier ligesom ejendomme, og bragte med tiden store økonomiske fordele for fornuftige sjæle som ejede deres egne hus.

Men det afgørende øjeblik for årtusindet var, da Saturn i Tvillingerne kom i opposition til Pluto i Skytten og den efterfølgende ødelæggelse af Tvillingetårnene i New York, symbolet på vestens økonomiske imperialisme. Verden blev delt i to og polariseret. Religiøs fundamentalisme kom på dagsordenen, både den Islamiske og den amerikanske neokonservatisme. En mærkelig krig imod en udefinerbar fjende begyndte… ”krigen mod terror”. På det personlige plan bragte oppositionen individuelle tvillinge-tårne kriser, eftersom livsstrukturer og svage fundamenter også faldt sammen. For Stenbukke påvirkede dette specielt deres arbejdsstrukturer (6./12. hus), for Vandbærere børn og sociale strukturer (5./11. hus).

Saturn i Tvillingerne fortsatte med en trigon til Uranus i Vandbæreren; det var hvedebrødsdagene for den amerikanske udenrigspolitik og skabte bred opbakning til den amerikanske indgriben i kølvandet på 9/11. Det førte til, at Taliban-styret blev væltet i Afghanistan og medførte en halvhjertet support fra FN af invasionen i Irak. Det var det perfekte tidspunkt for eksport at vestlig demokrati. Men så gik Saturn ind i Krebsen og situationen blev besværlig. Demokratiet har ikke vist sig at fungere særlig godt blandt de opdelte stammer i Irak, hvor klanen er langt vigtigere en luftige principper om ligeværd.

Det næste store aspekt til Saturn har været den tredobbelte opposition til Neptun fra Løve til Vandbærer. Dybest set er Saturn meget træt på dette tidspunkt. Efter at have vadet gennem mudderet i Krebsen blev den totalt overmandet af Neptuns tåge og kviksand. Der var kun en ting Saturn kunne gøre… og det var at overgive sig totalt. (Men ikke hvis du er præsident Bush; så kan situationen i Irak reddes ved at sende flere tropper af sted.)

På det personlige plan påvirker Saturn/Neptun oppositionen den enkelte ved at underminere vedkommendes situation med en lang og trættende proces af opløsning. Som Saturn-styrede tegn bliver Stenbukke og Vandbærere mest påvirkede. For Stenbukke er det forbundet med økonomiske og psykologiske emner samt forhold forbundet med følelsesmæssig sikkerhed. For Vandbærere har det været en lang kamp omkring livets mening, børn, og parforhold. Det er ikke det værste at skulle overgive sig, eller at skulle acceptere en højere mening i livet (karma måske), som ikke kan undgås. Saturn/Neptuns belæring er, at alt befinder sig i en evig forandring og kan opløses med tiden. Den form for accept, der opstår som konsekvens, er ekstremt berigende spirituelt set. Hvad angår forfinelse af sjælen, så vinder taberen og vinderen taber.

I skrivende stund (maj 2007) har Saturn bevæget sig direkte i Løven i trigon til Jupiter, og situationen ser lysere ud. Pludselig fornemmer de Saturn-styrede Vandbærere og Stenbukke, at en 5-årig kamp er ved at lette. Den kommende trigon til Pluto i august 2007 på 26 grader Løven/Skytte gør Saturn parat til at spille med musklerne, genfødt og klar til en smule magtkamp. Vandbærere – med Saturn i det solare 7. hus – har været nødt til fortsat at gå på kompromis i parforhold og træde meget forsigtigt i 2 år. Nu vil de være i stand til at give en form for ultimatum om nødvendigt. De finder sig ikke i at blive trådt på denne gang. Politisk set er der måske en resolution og begrænsning forbundet med iranske atomare ambitioner på dette tidspunkt. Stenbukke, som er gået igennem en periode med betydeligt angst med Saturn i det solare 8. hus, kan forvente en stærk følelsesmæssig katarsis periode.

Når Saturn endelig kommer ind i Jomfruen den 2. september 2007 vil der måske komme et suk af lettelse i den kollektive sfære, eftersom inkompetente og opblæste ledere forsvinder fra scenen og en ny ånd af praktisk ydmyghed indfinder sig. Overgangen til Jomfruen lettes af Jupiters indtræden i Stenbukken den 18. december, hvorefter den danner en trigon til Saturn på 7 grader i januar 2008. Der er lagt op til en meget konstruktiv periode og tid til at reparere og hele. (Selvom den gentagne opposition fra Mars til Pluto fra januar til marts 2008 bringer kriser på andre områder.)

Hvilken kæmpe transformation det er for Stenbukke, som ikke blot får Jupiter og Pluto i deres tegn, men også kan nyde det, at Saturn bevæger sig ud af sin ukomfortable placering i det solare 8. hus og ind i det optimistiske 9. hus. Det vil resultere i en radikalt anderledes livsstil, som sætter stor fokus på fremmede lande, internationale rejser, intellektuel træning og filosofisk vækst. For Vandbærere bevæger Saturn sig ind i deres solare 8. hus og vil sætte fokus på arbejdsforhold, psykologiske faktorer og forhold, der handler om følelsesmæssig tryghed. Trigonen til Jupiter giver en forholdsmæssig smertefri overgang, og vigtigst af alt så har Saturn bevæget sig ud af sin opposition til Neptun.

De vigtigste begivenhed for Saturn i 2008 er oppositionen til Uranus – noget som kun finder sted hvert 46. år. Den første opposition finder sted på 18 grader Jomfru/Fiskene, lige ved det amerikanske valg i 2008. Dette aspekt gentager sig i februar 2009 på 20 grader og igen i september på 24 grader. Denne planet cyklus vil vække forandringer af samme slags som dem, der fandt sted i midten af 60erne, med fokus på et enormt generationsskel. Det bliver spændende at se, hvordan Uranus i Fiskenes virtuelle side vil kollidere med den praktiske side at Saturn i Jomfruen. Web kommunikationssteder som video-sitet YouTube.com vil have en kæmpe effekt på holdningerne. Det kunne f.eks. være ved at vise anarkistisk materiale, som medierne foretrækker at holde skjult, eller ikke har ressourcerne til at vise, hvilket kan vise sig at ændre fuldstændigt på magtbalancen og få indflydelse på valgene.

For Stenbukke vil oppositionen mellem Saturn og Uranus fra November 2008 til September 2009 sætte fokus på at bygge broer på et intellektuelt niveau. Radikale nye former for uddannelse og nye kommunikations metoder vil udfordre Stenbukkens egen forståelse af sin position i en ny verden. Nye sprog, nye studier, nye lande og international pendling er nogen af de mange muligheder. For Vandbærere er der fokus på nye ressourcer og en kamp i forhold til at skabe økonomisk tryghed med nye metoder. Det er en tid med psykologiske udfordringer og vækst, men der må findes en balance mellem spøgelser fra fortiden og de drømme, der vedrører fremtiden.

I oktober 2009 bevæger Saturn sig ind i Vægten, hvor den er forhøjet. Uanset hvilke udfordringer der opstår på dette tidspunkt – og der vil være mange med det tiltagende T-kvadrat der involverer Uranus, Saturn og Pluto – så vil det være en tid hvor Stenbukke og Vandbærere har værdighed og styrke. Mens Saturn var i Løven betød dens svækkede position, at selv om den mødte gode aspekter, så blev resultatet undermineret. Men når Saturn er forhøjet, så vil selv de vanskelige aspekter ikke være nok til at bringe den ud af balance. For Stenbukke, vil Saturn være i det solare 10. hus og Pluto i det solare 1. hus, og der vil være en enorm styrke og magt til at omforme ambitioner og transformere den karriere, de ønsker at skabe for fremtiden. For Vandbærere med Saturn nu i det 9. hus vil en ny verden af muligheder åbne sig, hvor mange drømme kan virkeliggøres, ikke mindst på grund af en længerevarende Jupiter/Neptun konjunktion i Vandbæreren i løbet 2009.

Den første kvadrat mellem Saturn og Pluto finder sted i januar 2010 og vi kan forvente signifikante politiske forandringer på dette tidspunkt. Hvad der gør den mere udfordrende er, at Uranus træder ind Vædderens oprørske domæne på dette tidspunkt og danner nogle af de samme aspekter, som var aktuelle i 30erne. I juli 2010 danner Pluto en kvadrat fra 3 grader Stenbukken til Uranus/Saturn oppositionen på 0 grader Vædder/Vægt. Politisk uro vil feje hen over verden på dette tidspunkt, mens Saturn i Vægten vil stræbe efter at opretholde balancen. Kongressen i USA vil prøve at mægle mellem individuel ekstremisme og statslig autoritet, og de længerevarende politiske konsekvenser ser rodede ud. Faktisk vil Uranus danne kvadraten til Pluto ikke blot tre gange eller 5 gange, men hele 7 gange mellem 2012 og 2015, og da Saturn bevæger sig ind i magtfulde Skorpionen på samme tidspunkt vil verden virkelig have brug for nogle superhelte for at håndtere konsekvenserne.